GLIMMERTID, KOM HID…

posted in: Blog | 0

Glimmertid, kom hid…
Kære allesammen.
Sikke en herlige tid vi går i møde. Tid til at julehygge, tid til at se familie og venner og tid til at tænde lys, bage julekager og flette hjerter.Tid til glimmer. Brug tiden godt, nyd juletiden og alle dens dufte og smage, smil og forventninger.
Brug god tid til finde den helt rigtige julegave.

Her i vores værkstedsbutik kommer der mange, der virkelig bruger tid på det med julegaver. Det er så dejligt og hyggeligt, når i kommer ind og kigger på alle vores håndlavede smykker. Nogle kommer og har et helt særligt ønske til en helt særlig person, en de gerne vil forkæle og give noget helt specielt og unikt. Andre suser ind til os, med et billede af et smykke nogen ønsker sig , køber det, får det pakket smukt ind. Og lige så hurtigt de kom, er de ude igen, op ad bakken og op i byen for at fortsætte jagten på julegaver. Hvor er det dejligt med de store forskelle. Tit kommer veninder ind og tager billeder til ønskesedlen, eller mødre med deres små børn, de lige sætter ned et øjeblik for at kigge og notere et ønske. Vi har også mange mænd og der kommer og kigger og vælger det de ved deres elskede vil værdsætte. Når det er lidt svært, det med at vælge, så hjælper vi gerne. Fædre der har børnene med, hygger med at snakke om, hvad moderen mon bedst kan lide. Når de er enige, og det kan der godt gå noget tid med, så pakker vi fint ind igen, børnene får et stykke juleslik og vi vinker farvel ud af det store julepyntede vindue, med de mange lys og prismer. Og går man langsomt forbi og giver sig tid, så kan man se vores fine juleskovbund nederst i vinduet, hvor de små nisser bor. Julen er magi og det elsker vi her hos os.

Vi har faktisk drysset lidt ekstra magi på vores håndlavede smykker denne jul. Som i nok ved, elsker vi sølvet, dets rene og kølige udtryk og det lys og liv der er i sølv. Men, denne jul har vi gjort lidt ekstra. Vi har nemlig været oppe ved en lokal kunstner og fået forgyldt nogle af vores smykker. Det er simpelthen så spændende at se, hvor anderledes det ser ud, men det det fine guldovertræk. Det varme, smukke og lækre udtryk er så smukt. Vi er så glade for vi har gjort det og det er også blevet rigtig populært. Skønt at prøve noget nyt, endelig, for det er noget vi har haft lyst til meget længe. Kom og se, hvor fint det er og hvor smukt det ser ud, når man blander sølvets og guldets farver, som så fint trækker begge udtryk frem i hinanden. Vi er rigtig glade for, at vi har fundet et sted, hvor vi trygt kan aflevere vores smykker til forgyldning og så er det lige om hjørnet. Skønt vi kan arbejde sammen her i Møllergade, at vi kan hjælpe og bakke hinandens små specialbutikker op, som vi virkelig gør her i byen. Skønt at give sig tid, til at kigge ind hos hinanden og styrke butikslivet i vores dejlige by, Svendborg.

Alt her i vores værkstedsbutik tager tid. Vores smykker vil ikke laves i stress og jag , ikke i voldsom trængsel og alarm. Det tager tid og det må det gerne! Husk på, at smykker lavet i hånden, givet i kærlighed, er vigtige og bærer minder, tanker og følelser med sig, som holder hele livet og endda længere end det. VitaVita Smykker er holdbare kære minder, der kan gives videre, deles og nydes i mange generationer.
Hos os er alle vores smykker lavet i hånden, vi sælger kun håndlavede smykker og faktisk kan du købe smykker her hos os fra 300 kr. Du kan også altid købe et gavekort her, hvis det er det du helst vil og føler dig mest sikker på, når julegaven skal gives, det skal vi også nok tage os tid til at pakke fint ind.

En anden ny ting her i værkstedsbutikken er, at vores smykker har fået fint selskab af en anden kunstners fine ting. Vi har nemlig fået de smukkeste mobiler ind i vores butik. Det er @ayavita_håndværk, der står bag disse smukke mobiler lavet af drivtømmer og glas der er skyllet op på stranden. Drivtømmeret har hun nænsomt behandlet med bivoks og mobilerne er forskellige med deres smukke stille farver og rolige bevægelser. Smukke harmoniske små værker, som i skulle tage at komme og se her hos os. Aya er møbelsnedkerlærling ja, og så er hun vores datter. Vi er pavestolte af hende og hendes mobiler og vi glæder os meget over vores samarbejde.

Ja, der er meget at glædes over. Husk at give jer tid til at nyde det hele.
Kan i have en rigtig dejlig aften, hold jer varme og kom ind i værkstedsbutikken når i har tid. Vi har åbent alle ugens dag i hele december. Fra mandag til fredag kl.12 til kl.17 og lørdag og søndag fra kl. 10 til kl. 14. Tit er vi her både før og efter åbningstiden, der sidder vi og arbejder, for vi har dejligt travlt i denne juletid. Når vi er her og i kan se os i vinduet, er i hjerteligt velkomne til at komme ind, også selv om det ikke lige er i åbningstiden. I er også velkomne til at kontakte os på mail eller telefon, hvis i har brug at spørge om noget. Vi har altid tid, og laver masser af speciallavede smykker, som kræver snak og tid til at opfylde jeres ønsker. Kig ind på hjemmesiden , Facebook og Instagram, vi ligger billeder ud, her fra værkstedsbutikken til jer, næsten hver dag.

Vi glæder os i denne tid…
Så, glimmer tid , kom hid.
Mange julede hilsner fra Ole og Sisse
VitaVita Smykker Danmark
Møllergade 50, 5700 Svendborg
29379511 / 22424624
www.vitavita.dk 
www.smykkekursus-vitavita.dk