2020, Velkommen til dig, vi er klar og vi glæder os.

posted in: Blog | 0

Kære allesammen.
Rigtig godt nytår til jer. Dejligt at se jer igen her i Møllergade 50, mellem regnbyer og klokkeklang.
Livet er i gang, hverdagen, den vi holder allermest af. Der, hvor vi hver dag går en lang tur ved vandet her i Svendborg, før vi kommer op i vores dejlige værkstedsbutik. Her, hvor i, kære kunder kommer ind og snakker, kigger, drømmer og vælger jeres helt særlige håndlavede smykker. De smykker, som ikke bare er gaver, men minder og følelser til en i holder af. Her hvor vi arbejder på fuld tryk, for vi har så meget spændende på vej til jer!
Velkommen 2020 og velkommen, hjerteligt velkommen til alle jer.

På billedet her ovenfor kan i se noget nyt her i værkstedsbutikken. Vi er nemlig igang med at udvikle en ny side af VitaVita Smykker. Vi beholder alt det lækre, rustikke og enkle. Det nordiske og håndlavede, naturligvis gør vi det. Det vi også vil gøre, er at bruge vilde farver, vilde sten og blande de smukke udtryk på en, for os, hel ny måde. Se her, her er rav på en helt ny måde, i selskab med små krystaller, agat og fine aventurin. Vi vil gerne overraske jer og gå lidt vildt til den med farverne. Halskæden her er ikke færdig, det er et udkast, en idé, som vi skal arbejde videre med og vi glæder os helt vildt. Ole har skabt de smukkeste låse til de nye kæder og det er altså bare så vigtigt, at låsen er en pragtfuld del af smykket, det skal i glæde jer til at se. Jeg er helt i den syvende himmel over alle de smukke sten og jeg glæder mig til at gå lidt amok med smukke farver og blande det med vores rustikke, lækre udtryk, vores signaturpræg og de fine håndlavede detaljer.

Måske husker i, at vi begyndte at forgylde nogle af vores smykker sidst på 2019. Det er faktisk rigtig sjovt at se det ændrede udtryk og det vil vi gøre med nogle af vores smykker fremover. Det giver jer, lidt at vælge imellem og os nogle spændende oplevelser og inspiration til vores smykker.
Her er lidt til en kommende konfirmand, eller bare en der elsker Oles fine Signe-kors. Det er ved at være mange år siden Ole lavede dem til Signe. Det var faktisk det store kors Ole lavede som en særlig gave til Signe og siden er andre smykker kommet til den lille Signe-serie. Der er virkelig mange der har købt Signe-kors, de har det der dejlige swung og de er flotte til kvinder i alle aldre.
Selv om regnen siler ned her i Møllergade, så er det altså den lyse tid vi går i møde og derved også den skønne forårstid med konfirmationer og festlige dage i Danmark. Vi har lært lidt om pludseligt at have meget travlt….så, kære jer, kom gerne og bestil jeres smykker til de skønne konfirmander i god tid. Vi har den store glæde, at rigtig mange kommer for at få noget helt specielt til deres konfirmand, det er vi vilde med og vi elsker at lave konfirmationsgaver, især i god tid. Vi glæder os og husk, at vi gerne designer smykkerne sammen med jer, det er så spændende!!

Øverst til venstre ser i det originale Signe-kors, siden kom der små ørestikker både i sølv og forgyldt sølv og ligeså en lille lykkeblomst, måske en firkløver. Alt afhænger af øjet der ser. Det er rigtig sjovt og interessant, hvor forskelligt vi mennesker opfatter det vi ser, selvom vi kigger på samme form.
Kig ind os se de fine smykker der kan give jer ideer til konfirmationsgaverne og varm jer lidt på tanken om forår.

Lige før jeg slutter dette nyhedsbrev, skal jeg fortælle jer, at vi holder et smykkekursus i vores hyggelige værksted i weekenden d. 22. og 23. februar, kig ind på https://www.smykkekursus-vitavita.dk/ og tilmeld jer der. Alle er velkomne uanset om du har lavet smykker før, eller du aldrig har prøvet det. Det er sjovt, så kom bare. Vores næste kursus i Toscana er i september 2020 nemlig fra d. 16. september til d. 23. september. Der er kun 7 pladser, så hop på i god tid, hvis du vil med. Vi elsker at holde kursus, det er så inspirerende og hyggeligt, både i værkstedet i Kerteminde og i Toscana. Vi bliver altid meget stolte af vores kursister og det de får lavet, det er både overraskende og dygtigt.
Nu vil vi arbejde videre her i værkstedsbutikken i Møllergade 50 i Svendborg. Regnen kan vi ikke gøre noget ved, men vi kan sørge for at holde humøret højt og drikke en kop god varm kaffe.

Med ønsket om et rigtig godt nytår sender
vi jer mange gode hilsner her fra Ole og Sisse
VitaVita Smykker Danmark
Møllergade 50, 5700 Svendborg
29379511 / 22424624
www.vitavita.dk 
www.smykkekursus-vitavita.dk